Medicinskabets makeover – dit naturlige husapotek, med æteriske olier fra doTERRA

Mit naturlige hjemmeapotek med æteriske olier fra doTERRA

Disclaimer: Denne blog er ikke en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den bygger udelukkende på mine egne erfaringer. Hvis du er syg, skal du altid kontakte din læge.

Mange familier kender det klassiske medicinskab: fyldt med piller, næsespray og produkter, der ofte kun lindrer kortvarigt. Men hvad nu, hvis du kunne udskifte meget af indholdet med naturens egen førstehjælp?

Hos os er medicinskabet næsten helt blevet erstattet af æteriske olier. Jeg bruger især doTERRA Family Kit og Home Essentials, som indeholder 10 olier, jeg mener burde findes i ethvert hjem. De er vores førstevalg, når vi har brug for støtte mod forkølelse, hoste, dårlig søvn, hovedpine, fordøjelsesproblemer, fodsvamp, lus og meget mere.

I denne blog får du en introduktion til de 10 olier – og hvordan du kan bruge dem som dit helt eget naturlige husapotek.

De 10 olier til dit husapotek

  • Lavender – æterisk olie til ro, søvn og smertelindring

  • Lemon – frisk energi og udrensning

  • Peppermint – kølende, fordøjelsesstøtte og friere luftveje

  • Tea Tree – naturlig hudpleje, rens og beskyttelse

  • Oregano – naturens antibiotikum

  • Zengest – maven i balance med æterisk olieblanding

  • On Guard – naturlig støtte til et stærkere immunforsvar

  • Air – støtte til luftvejene

  • Frankincense – kongen af olier

  • Deep Blue – lindring af muskler og led

Lavender – ro, søvn og smertelindring

Lavendel er en beroligende olie, som vi kan bruge inden sengetid. Vi kan diffuse den et par timer før sengetid og tilføje et par dråber på hovedpuden, for at opnå en bedre og dybere søvn. Jeg elsker at tilsætte den sammen med epsom salt, til mine børns badevand før sengetid. Når vi blander en dråbe lavendel i en creme eller olie, kan den også bruges til at berolige huden ved kløe og myggestik eller som en del af ansigtsplejen efter en dag i solen. Personligt bruger jeg Lavendel på maven for at lindre menstruationssmerter, hvor den virker inden for få minutter.

Lemon – en frisk start på dagen

Jeg begynder hver morgen med en dråbe citron i et glas vand. Tidligere plejede jeg at presse økologiske citroner om morgenen, men ærlig talt har jeg ikke tid til det med to små børn i hjemmet. En dråbe olie i vandet går meget hurtigere. Da citrusolierne er lavet på citrusskræller er der heller ingen risiko for syreskader på tænderne, hvilket er et plus. En dråbe om morgenen kickstarter vores system og har en udrensende effekt. Citronolien er også olien som du skal bruge ved ondt i halsen, slim og snue. Olien har en rensende effekt på lymfesystemet.

Peppermint – kølende og opkvikkende

Pebermynte åbner luftvejene. Ved forkølelse og hoste bruger jeg altid pebermynte og Air i en blanding, som jeg placerer på natbordet. Det åbner vores luftveje og lindrer hoste og irritation i halsen.
Det kan virkelig redde en god nats søvn.
Pebermynte har en meget kølende effekt og er effektiv mod fordøjelsesproblemer og for meget mavesyre.
Pebermynte er kvalmestillende og god til køresyge og graviditetskvalme.
Pebermynte kan også sænke kropstemperaturen og lindre feber.
I sommervarmen kan et par dråber i nakken føles meget kølende.
Den kan med fordel bruges til kvinder i overgangsalderen med hedeture.
En dråbe pebermynte og frankincense på tindingerne kan også lindre hovedpine.

Lavender, Lemon og Peppermint kan med fordel diffuses i pollensæsoner, til at lette allergisymptomer. Blandingen kan også indtages i kapsler ved høfeber.

Oregano – naturens antibiotikum

Oregano er naturens antibiotikum og er en krads fætter. Den skal altid fortyndes inden brug. Den kan bruges til at fjerne vorter og svampeinfektioner. Jeg tager den indvortes ved infektioner eller virus.

Tea Tree – hudens beskytter

Tea Tree er også en olie, jeg bruger dagligt. Den har en rensende effekt og er fantastisk i ansigtscreme i perioder med uren hud.Den har en kølende effekt og er god mod kløe fra insektbid og fodsvamp. Sammen med lavendel kan den lindre skoldkopper og helvedesild. Lus kan ikke lide duften af Tea Tree, så den kan også fortyndes med vand og sprøjtes i håret som behandling mod lus.
Tea tree er olien som hjælper os med at sætte energetiske grænser og som skærmer os fra andres negative energier. Jeg bruger den dagligt på mit arbejde, men også til sammenkomster hvor der er mange mennesker.

Frankincense – kongen af alle olier

Frankincense, også kaldet røgelse på dansk, er kongen af alle olier. Det er en kostbar olie, udvundet af harpiks fra boswellia-træet. Den har været brugt i årtusinder i religiøse ceremonier og var en af de tre olier, som Jesusbarnet modtog i dåbsgave.
Det siges, at den kan hjælpe os med at komme i kontakt med Gud og bruges ofte under meditation. Det er en meget groundende olie, som hjælper os med at finde følelsesmæssig balance. Den styrker nervesystemet og støtter vores hukommelse. Jeg inhalerer duften om morgenen eller tilføjer en dråbe i ganen, når jeg sætter min intention for dagen. Den er fantastisk lækker til hudpleje. Prøv med en dråbe i din ansigtsolie/creme.

Air – Olien til hoste

Air er en blanding af Laurel, Eucalyptus, Peppermint, Melaleuca, Lemon, Cardamom og Ravintsara.

Air er en blanding, der er lavet til at støtte vores luftveje. Jeg bruger den især ved forkølelse og hoste. Det er nemt at lave en lille kop timian-the og dryppe et par dråber Air i blandingen. På den måde har man en lille minidiffuser, som man kan stille i soveværelset. Den lindrer hoste og åbner luftvejene med det samme, hos både børn og voksne. Man kan blande den med kokosolie og påføre den direkte på brystet, ryggen og reflekszonerne under fødderne. Ifølge kinesisk medicin siges det, at sorg sætter sig i lungerne, så den kan også bruges til at frigive og heale gammel sorg.

Zengest – ro til fordøjelsen

Zengest er en blanding af Anise, Peppermint, Ginger, Caraway, Coriander, Tarragon og Fennel.
Zengest er en blanding, der støtter fordøjelsen. Jeg bruger den, når jeg føler mig oppustet, har forstoppelse, mavekramper, diarré eller kvalme. Jeg tager den i kapsler og masserer den fortyndet på maven og tarmområdet. Den er oplagt at bruge i perioder hvor at vi skal fordøje mange nye indtryk. Ved bihulebetændelse kan den påføres på næseryggen.

On Guard – støtten til dit immunsystem

On Guard er en blanding af Wild Orange, Clove, Cinnamon, Eucalyptus og Rosemary

On Guard er vores "bodyguard." Det er en blanding, der virker antibakteriel. Jeg diffuser blandingen i perioder, hvor der er virus i luften, eller indtager den i kapsler. Hvis man er løbet tør for rengøringsmiddel, kan man tilsætte et par dråber til vand sammen med citron, og så har man et helt naturligt rengøringsmiddel uden brug af kemikalier. Jeg kan også finde på at lægge frisk frugt i vand med en dråbe On Guard for at fjerne uønskede kemikalier fra frugten. On Guard findes som en serie til hele husholdningen. Alt fra rengøringsmiddel, håndsæbe, vaskemiddel, tandpasta og håndsprit m.m. Den findes også som kapsler man kan indtage, når man føler at der er en forkølelse på vej.

Deep Blue – lindring til muskler og led

Deep Blue er en blanding af Wintergreen, Camphor, Peppermint, Ylang Ylang, Helichrysum, Blue Tansy, Chamomile og Osmanthus

Deep Blue er en blanding til smertelindring. Jeg bruger den mod smerter i muskler og led samt spændingshovedpine. Jeg påfører den også på blå mærker. Blandingen er antiinflammatorisk og findes i en serie bl.a. som creme og som piller, hvilket kan være et naturligt supplement for personer med mange smerter.
Bemærk, at Deep Blue-olien har et sikkerhedslåg og anbefales ikke at bruges indvortes.

Respekt for naturen

Æteriske olier er meget koncentrerede. Husk altid:

  • test på et lille hudområde først

  • fortynd med en vegetabilsk bæreolie

  • brug med respekt – et par dråber er ofte nok

Renhed gør hele forskellen

Når det kommer til æteriske olier, er renhed nøglen. Mange olier på markedet er fortyndede, blandet op med fyldstoffer eller endda tilsat syntetiske dufte – og så mister de både deres effekt og deres sikkerhed.

doTERRA skiller sig ud, fordi de arbejder med en kompromisløs standard for kvalitet: CPTG – Certified Pure Tested Grade. Det betyder, at hver eneste olie gennemgår grundige laboratorietests for at sikre, at den er 100 % ren, fri for pesticider, tungmetaller og andre uønskede stoffer.

Resultatet er olier, der er så rene og potente, at de kan bruges både aromatisk, topisk og – når det er angivet – indvortes. Det er netop den renhed og kvalitet, der gør doTERRAs olier unikke og uden sammenligning med andre produkter på markedet.
Hos doTERRA får du tryghed i hver en dråbe.

Klar til at skabe dit eget naturlige husapotek?

Med disse 10 olier har du en komplet naturlig førstehjælpskasse i hjemmet.

Vil du spare 25 % og købe dit eget husapotek fra doTERRA?
“Når du køber gennem mit link, får du ikke bare olierne til medlemspris (25 % rabat), men også min personlige vejledning, så du får mest muligt ud af dit husapotek.”

Køb dit husapotek her


Har du spørgsmål eller brug for vejledning?

Jeg hjælper dig med glæde – uanset om du er nysgerrig, vil prøve én olie eller ønsker at komme i gang med hele sættet.

De kærligste hilsener

Juliie Lohtuz/ Julies Zone

Previous
Previous

Sådan slipper du fri af næsespray-afhængighed – naturlige alternativer der virker

Next
Next

Perimenopause -tiden op til overgangsalderen.